Solceller

Solceller

Helt simpelt er en solcelle en form for diode, der er skabt til at omdanne lys til elektricitet via det, der kaldes den fotoelektriske effekt. Solcellerne får tilført strøm igennem materialets elektroner, så snart solens stråler rammer solcellerne. Når flere solceller sættes sammen i plast, glas og en aluminiumsramme, kaldes det et solcellepanel. 
Solceller har en lang levetid og kræver stort set ingen vedligeholdelse. De helt store fordele er åbenlyst de miljømæssige. Solceller leverer grøn energi og er derfor en stor investering for vores fremtid. Derudover er de nemme at installere og integrere i bygninger, og selvom det på stående fod er en dyr investering, er det på længere sigt den bedste og billigste løsning. 

Fremstilling og opbygning af solceller

En solcelle er lavet af halvstoffet silicium, der er et grundstof, der blandt andet forekommer i Jordens jordskorpe, og som har mange anvendelsesmuligheder inden for industrien. For at lave en sammenligning, er en computerchip også lavet af silicium. Den elektriske strøm kan her kun gå én vej. Det betyder, at når der bliver tilført energi til materialets elektroner, kan de kun bevæge sig i én retning (modsat fx metal, hvor strømmen går begge veje). 
Der ligger en stor og krævende forarbejdningsproces bag, når silicium skal omdannes til solceller, og det er den primære årsag til solcellernes pris. Et solcelleanlæg er mest af alt karakteriseret ved den ved modulære opbygning. Solcellemodulerne består af et antal solceller, der sammensættes således, at modulet får den ønskede spænding og strømstyrke. Et typisk modul er omkring 100 x 167 cm og er oftest sort eller sort og hvid. 

Kontakt os  - vi er klar til at hjælpe med dit solcelleprojekt

Fordele ved installering af solceller

Der er ingen tvivl om, at solceller og solcelleenergi er kommet for at blive. Fordelene er meget åbenlyse, og her kan du få et overblik over, hvorfor du bør investere i solceller:

  • Solcelleenergi er gavnligt for miljøet. Solceller kan spare en CO2-udledning på omkring 1.700 kg om året, og er derfor stort set fri for forurening. Dog er der en smule forurening forbundet med selve produktionen af solcellerne, og de går derfor ikke 100% fri.
  • Vælger du en løsning og et anlæg, der passer til dit forbrug, kan solceller være en rigtig god investering, selvom det nu og her kan være dyrt at installere. 
  • Solceller har en levetid på mere end 25 år, og de kræver minimum vedligeholdelse.
  • Solceller kan bruges som erstatning på tag, men også facader. 
  • De fleste huse og bygninger med solceller er ofte nemme at sælge. 
  • Energien fra solceller kan bruges til både elektricitet og varme.
  • Solceller er populære, og er uden tvivl kommet for at blive i en verden, hvor der kun bliver mere og mere fokus på bæredygtighed.
  • Overskydende el kan videresælges.


Som du kan læse, er der rigtig mange gode grunde og fordele ved at investere i solceller.
Med eksperter fra Phønix Tag Energi A/S i ryggen kan vi lave en beregning, der belyser, hvor stor en fordel det vil være for netop dig. 
Har du brug for detaljerede informationer på vores solceller, så download datablade på de solceller vi anvender.

Solceller med pwp systemet
Solceller som en del af taget
Solcelleanlæg
Solceller på tagpap

Ulemper ved solceller

Selvom der findes rigtig mange fordele ved at installere solceller, så er der naturligvis også nogle ulemper, der skal tages med i overvejelserne:

  • Det er ikke nødvendigvis alle husstande, der kan få dækket deres behov for varme og elektricitet med solceller.
  • Solcellerne er fx meget følsomme over for deres placering, og er der meget skygge på grunden, kan det være et problem. 
  • Engangsomkostningerne ved installationen er relativt høje.
  • Lange og mørke vintre kan have indflydelse på solcelleanlægget og den energi, der produceres. Dog findes der løsninger på dette.
  • Bygningens konstruktion kan have betydning for, hvorvidt der kan installeres solceller eller ej. Det er fx sværere at installere dem på ældre bygninger. 

Det er ikke til at undgå, at der også er nogle ulemper at tage stilling til, inden du får installeret solceller. Dog kan du ved at sammenligne fordele og ulemper hurtigt se, at der er mange flere fordele. Giv os derfor et kald på 88 440 450 eller send os en mail, hvis du vil vide mere om dine muligheder hos os. 

Hvordan etableres solceller?

Der skal tages højde for flere ting, inden der etableres solceller på en bygning. Først og fremmest skal det sikres, at taget eller facaden kan bære det solcelleanlæg, der skal monteres. Placeringen af solcellerne skal langt fra være tilfældig. Det er vigtigt at placere solcellerne der på bygningen, hvor solen har allermest adgang og ikke bliver skygget af hverken træer eller andre bygninger i nærheden. Æstetisk kan det være en udfordring at etablere solceller således, at de ikke ligner fremmedlegemer og forringer bygningens æstetiske udtryk – men alt dette, kan eksperter fra Phønix Tag Energi A/S hjælpe dig med. 
Der skal tages hensyn til lokalplanen i området omkring bygningen, hvor der installeres solceller. Er bygningen evt. fredet, eller gælder der andre regler for, hvordan bygningen må/kan se ud? 
Solceller yder teoretisk mest, med retning mod syd hvor en hældning på omkring 30-45 grader er optimal. Men i praksis bør panelerne følget tagets hældning, for at undgå ekstra vind- og snelaster. Panelerne kan med fordel placeres kant til kant, så de ikke kaster skygge på hinanden. Derved optimeres produktionen pr. m2 tag areal, og installationsomkostningerne minimeres. 

Hvor meget energi kan udnyttes?

I Danmark skinner solen mere end 1.800 timer om året. Selvom det er mindre end i mange andre lande, så giver det stadig anledning til at udnytte solens energi til elektricitet. Når først solcellerne er anskaffet, er de meget billige i drift, og et nettilsluttet solcelleanlæg kan her i landet årligt over 1.500 kWh pr 10 kvadratmeter. Med den perfekte placering vil 1 kvm solceller årligt producere cirka 150 kilowatt timer på et helt år. Almindelige solceller siges at kunne omdanne cirka 9-15 % af sollysets energi, hvor nyudviklede og bedre solceller kan udnytte helt op til 20%. 
 

Solceller på rådhus

MONOKRYSTALLINSKE SOLPANELER 

Monokrystallinske solcellepaneler er den mest udbredte type solcellepanel i Danmark. Ofte sorte i udseende. Er kendetegnet ved at have en høj teoretisk effektivitet og den bedste ydeevne pr. m2 set i forhold til de andre typer.

Monokrystallinsk solcelle består af ét siliciumkrystal og man opnår derfor en ensartet overflade og look.

Standard solpaneler måler ca. 1 m i bredden og 1,65 m i længden. Egenvægten ligger omkring 18 kg og standardydelsen ligger mellem 280wp til 300wp. De mest effektive solpaneler kommer op på 335wp pr. solpanel

POLYKRYSTALLINSKE SOLPANELER

Er kendetegnet ved deres blå genskin. Er ofte billigere end monokrystallinske, men kan have en overraskende god produktion. Polykrystallinske solpaneler består af flere silicium krystaller.

Både monokrystallinske og polykrystallinske solceller ligger på en plade. Den er typisk hvid eller sort. Den hvide er teknisk mere effektiv, mens den sorte er visuelt pænere. Den sorte baggrund reducerer solpanelets ydeevne og panelet er typisk lidt dyrere. Rammerne kan for begge typer leveres med enten alu eller sort rammefarve. Igen er sort ramme ofte lidt dyrere.

TYNDFILM SOLCELLER

Tyndfilm angives som fremtidens type solceller, da det er produceret som en film, der kan være føjelig. De tyndfilm solpaneler vi anvender ligner dog meget de monokrystallinske solpaneler, da de er monteret på en sort aluramme.

Typisk tyndfilm solpanel har en teknisk lavere effektivitet, men har så nogle andre positive egenskaber, som blandt andet gør dem yderst velegnet til facademontage. Tyndfilm er ofte foretrukket, der hvor der ønskes en absolut sort flade.

Tyndfilm solpaneler er fysisk mindre (ca. 977 mm bred x 1257 mm lang). Derfor skal der monteres flere tyndfilmspaneler end mono- og polykrystallinske solpaneler, for at nå den samme effekt. Flere solceller betyder større areal og arbejdstimer, hvilket medfører øget pris pr. kWp.