Batterier

Batterier

Ved at vælge et solcelleanlæg med batterier – også kaldet et hybrid solcelleanlæg – får du en væsentlig bedre økonomi i forhold til et traditionelt solcelleanlæg. Du kan fx spare markant på elregningen i sommermånederne.

Gratis strøm

Batteriet (batterilager, batteribank eller hybridanlæg) oplades af solcellerne og lagrer den overskydende strøm. Et batterilager til solceller er derfor særdeles effektivt, hvis/når du har en daglig overproduktion af strøm fra dine solceller. Du får dermed mulighed for – gratis – at tappe strøm fra din energilagring eller sælge din overskydende strøm til el-selskabet.

Hos PHØNIX TAG Energi benytter vi Lithium Polymer batterier, som udmærker sig ved at have en høj energitæthed og dermed kan holde på den oplagrede strøm over længere tid.
Find flere informationer omkring Fronius Batterier

Hvordan fungerer et batterilager til solceller?

Når man har et solcelleanlæg med batterilager, virker det ved, at en lille computer beregner og holder styr på, hvor meget solcelleanlægget producerer og hvor meget dit aktuelle forbrug i huset er på. Den lille computer er altid indbygget i inverteren (læs mere om inverter her).

Hvis/når der kommer overskudsstrøm, sørger computeren for at lagre den overskydende strøm på din batteribank. Når man har et hybrid solcelleanlæg med batterilager, har man dermed også en slags backup. Typisk producerer de fleste hybrid solcelleanlæg for meget energi/strøm midt på dagen, når solen står højest eller/og om sommeren. Her giver det særligt mening at få monteret hybridanlæg.

Skal batteriet monteres udenfor eller indenfor?

Fordelen ved at montere dit batterianlæg indenfor i tempererede omgivelser er, at da hybridanlæg altid skal være tempereret opnår du dette automatisk. Det vil sige, at temperaturen helst skal være mellem 5 og 35 grader C. Ellers vil levetiden på dit batterianlæg hurtigere forringes.

Ved montering udenfor: Anlægget fylder ikke i garagen, udhus m.m, men koster på elregningen om vinteren, fordi der skal tempereres og der derfor skal tilføres strøm i vinterperioden, hvilke medfører en væsentlig længere tilbagebetalingstid på dit hybrid solcelleanlæg.

På billedet øverst til venstre ses et Fronius Batteriskab/Batterilager monteret indenfor. Nedenunder ses selve batterierne der er monteret i skabet. Man kan tilkøbe/tilføje ekstra batterier og dermed købe mere "lagerplads".