Sekura 5 3000

Om Phønix Tag Energi

Tonder 19 Jonasfotografi 3000

PHØNIX TAG Energi A/S er opstået i et samarbejde mellem flere PHØNIX TAG-selskaber, og vi har siden 2008 arbejdet med solceller. For os virkede det ganske enkelt nærliggende at kombinere vores mangeårige erfaring inden for tagkonstruktion med vedvarende energi, så vi kunne udvikle og forfine innovative tagbaserede solcelleanlæg, der både er kostbesparende og bidrager til den grønne omstilling.

Vi arbejder konstant på at udvikle vores forretning og medarbejdere. Så vi nu og i fremtiden kan gå forrest i rådgivning og projektering af energirigtige løsninger til erhvervslivet og det offentlige.

Helt fra begyndelsen har vi haft en stærk ambition om at kunne tilbyde landets bedste totalløsninger inden for solcelleanlæg. Vi yder altid kompetent og professionel rådgivning til alle vores kunder, uanset deres udgangspunkt og individuelle udfordringer. For os er det alfa og omega, at vi altid leverer de mest effektive, fleksible og omkostningsbesparende vedvarende energiløsninger til tagmontage. Vi har ressourcer, kapacitet og kompetencer til at stå ved vores leverede løsninger, både den tekniske dokumentation, såvel som garantimæssige forhold.

Vestre Fjordpark Aalborg 2

Komplette solcelleanlæg

PHØNIX TAG Energi A/S tilbyder komplette solcelleanlæg. Med solceller kan målsætningerne for nuværende og fremtidige energirammer i byggeriet nemmere nås og overholdes. Vi er tilmed den eneste aktør på markedet, som kan tilbyde hele pakken i form af tagkonstruktioner, solceller og grønne tage i én samlet løsning. Vi bryder os ganske vist ikke om at prale, men det er uden tvivl denne helt særlige konstellation af ekspertise, erfaring og ambitiøst samarbejde, som har gjort os til en af Danmarks største leverandører af konkurrencedygtige solenergiløsninger til både det offentlige og erhvervslivet.

PHØNIX TAG Energi A/S er godkendt som VE-montørvirksomhed til montering af solceller. VE er en kvalitetssikringsordning, som garanterer og dokumenterer, at vores installerede solcelleanlæg lever op til en række specifikke kvalitetskrav. På Energistyrelsens hjemmeside findes en komplet liste over VE-godkendte virksomheder - se sparenergi.dk

Vores unikke patenterede og dokumenterede PWP-montagesystem er en klæbeløsning, specielt udviklet til tagpaptag. Metoden er blandt andet testet af Teknologisk Institut og er baseret på, at tagdækningen ikke gennembrydes og ikke medfører reduktion af tagets restlevetid. Løsningen har desuden en lav egenvægt på under 13 kg/m2, og giver ingen eller begrænset vind- og snelast på tagkonstruktionen. 

Hos PHØNIX TAG Energi A/S er vi stolte af at kunne tilbyde en innovativ og elegant montageløsning, som ikke kun undgår forringelse af den eksisterende tagkonstruktion, men som også kan holde i hele anlæggets levetid.

Kattegat 2

Mission

Vi lever i en til stadighed mere klimabevidst tidsalder, hvor ressourcespild, forurening, energi og miljø for alvor er kommet på dagsordenen. Dette gør sig ikke mindst gældende i byggebranchen, hvor der både i det offentlige og private opleves et støt stigende fokus på bæredygtige materialer, holdbare konstruktioner og langsigtede investeringer, som kan leve op til de moderne klimakrav, både nu og fremover.

PHØNIX TAG Energi A/S udvikler og leverer unikke individuelt tilpassede helhedsløsninger. Vi er markedets stærkeste og mest normsættende spiller inden for vedvarende energiproduktion på klimaskærmen. Vi tror på, at vejen frem først og fremmest går på at værne om vores fælles ressourcer og udvikle nye løsninger, som kan sikre en vedvarende energiproduktion – både i det store og det små. For os virker det oplagt at udnytte pladsen på taget til at høste vedvarende energi, da det jo netop er gældende for alle bygninger, at taget altid er maksimalt eksponeret for sollys såvel som vind og vejr.

Larsenstring 8

Vision

PHØNIX TAG Energi A/S vil være den foretrukne leverandør af unikke vedvarende energiløsninger til opnåelse af fremtidens klimamål. Som dansk virksomhed er vi vores sociale ansvar bevidst hele vejen rundt – også når det handler om at gøre vores del for at sikre, at vi i Danmark fremover kan leve op til vores internationale forpligtelser i forhold til grønne målsætninger og CO2-reduktion.

Siden vores opstart i 2008, har vi løbende fokus på at være på forkant. Vi udvikler løbende på montageløsninger, afsøger forskellige typer af solcellepaneler, invertere og batteriløsninger.
Vi søger viden på forkant og deler den med kunder og samarbejdspartnere, så vi sammen finder de rette løsninger tilpasset det aktuelle behov.
Vi tror på, at vi ved godt samarbejde, innovation og vedholdenhed kan nå vores mål. Sammen skabes de bedste løsninger.

expand_less