Monokrystallinske solceller MANGLER AT REDIGERE RESTEN AF TEKSTEN

Klimatorium 2 3000

Hvordan får man mest muligt ud af et solcelleanlæg?

I princippet kan et solcelleanlæg monteres hvor som helst – på taget af en bygning, på jorden, på husfacaden, på stativer eller på noget helt fjerde. Placeringen af solceller kan imidlertid have stor betydning for anlæggets samlede energiproduktion, hvis panelerne ikke udsættes for en tilstrækkelig mængde sollys.

Det er altid bedst at tage en fagkyndig med på råd, når den optimale placering af et solcelleanlæg skal findes. Der er nemlig adskillige faktorer i både placeringen og monteringen af solceller, der kan påvirke anlæggets produktivitet i en negativ retning og mindske den mængde energi, som cellerne kan optage fra solens stråler. Orienteringen mod solen, vinkling af solcellerne og skyggepåvirkning er afgørende for solcellernes ydelse – og så er det selvfølgelig vigtigt, at placeringen også fungerer rent æstetisk, så anlægget ikke generer øjet.

Det giver næsten sig selv, at solcelleanlæg skal placeres således, at de får mest muligt lys igennem dagen. Man får nemlig den maksimale effekt fra en solcelle, når solen rammer vinkelret og med maksimal styrke, hvilket vil sige midt på dagen fra sydlig retning. I Danmark betyder det, at den optimale placering af solceller er imod syd med en hældning på 35-45 grader.

Det er dog ikke altid, at dette kan lade sig gøre i praksis. Derfor er den bedste placering af solceller i mange tilfælde et spørgsmål om det muliges kunst, og som oftest vil et solcelleanlæg til syvende og sidst kunne monteres således, at det ikke vil påvirke energiproduktionen i væsentlig grad – også selvom de optimale betingelser måske ikke kan opfyldes til punkt og prikke. Solceller kan med fordel monteres parallelt med tagfladen, uden at ydelsen reduceres nævneværdigt.

Effekttabet ved at montere panelerne parallelt med tagfladen opvejes så rigeligt af montageomkostninger samt reducerede belastninger på konstruktionen. Det er de færreste bygninger, der har en optimal geometri / orientering. Derfor er en parallelmontage ofte også den mest gunstige. Faktisk kan der høstes flest kWh/år pr. m2 ved at montere panelerne parallelt. Vinklede paneler skal stå med en indbyrdes respektafstand, da de ellers skygger for hinanden. Vinklede paneler stiller også større krav til montageløsninger. For at kunne modstå vindlasten skal anlægget forankres i konstruktionen. Eller der skal anvendes ballast. Begge løsninger er bekostelige og belastende for konstruktionen. 

Imidlertid er det ikke kun selve udnyttelsen af solens stråler, som bør have indflydelse på placeringen af et solcelleanlæg. Den optimale placering af solceller er nemlig også afhængig af, hvilke specifikke forventninger og ønsker, man har til anlægget. 

Dsv 19

Hvor er det bedst at placere solceller?

Når den bedste placering til solceller skal findes, er det en god anledning til at overveje, hvad der egentlig kan betegnes som det ”optimale udbytte” af et solcelleanlæg. Er det for eksempel, at anlægget producerer den maksimale mængde strøm dagligt? Eller handler det i stedet om at maksimere egetforbruget af den producerede strøm, så der går mindst mulig overskudsstrøm til spilde?

Hvis det ønskes, at anlægget skal producere den størst mulige mængde strøm, så er den allerede nævnte placering mod syd med en hældning på 35-40 grader den bedste. Det kommer dog også an på, hvilken type solcelleanlæg, der er tale om. Et stand alone solcelleanlæg eller et hybrid solcelleanlæg har for eksempel egen batteribank, hvorpå overskydende strøm kan lagres i stedet for at blive sendt ud på det offentlige elnet. Det betyder i praksis, at en eventuel overproduktion af strøm ikke forsvinder ud i den blå luft, men i stedet kan gemmes til senere til eget brug.

Hvis der derimod er tale om et nettilsluttet solcelleanlæg uden batteribank, så kan det betale sig at montere solcellerne således, at de lige netop producerer den mængde strøm, man selv udnytter. Her er en parallel monteret placering mere fornuftig. På grund af afregningsreglerne for overproduceret solcellestrøm er det nemlig kun den strøm, man selv forbruger inden for den første time efter produktionen, der har reel værdi for én selv. Al øvrig strøm bliver sendt ud på det offentlige elnet, hvis man altså ikke har mulighed for at lagre strømmen på en batteribank, så man selv kan bruge den på et senere tidspunkt.

Med en parallel monteret løsning genererer anlægget ganske vist ikke den maksimale mængde strøm, men til gengæld spredes energiproduktionen ud over hele dagen. Resultatet er, at man opnår flest muligt timer, hvor man selv kan bruge den energi, der produceres, imens overproduktionen af strøm minimeres.

Uanset orientering gælder det dog altid, at den bedste placering af solceller er dén, hvor cellerne på intet tidspunkt rammes af skygger i løbet af dagen. Solcellepaneler er serieforbundne – det vil sige, at de er koblet sammen i en kæde. Hvis én solcelle rammes af skygge, vil det derfor reducere den samlede ydelse for hele solcelleanlægget. Derfor er det altid vigtigt, at skorstene, tagkviste, træer, parabolantenner, nabobygninger og lignende skyggekaster tages med i overvejelserne, inden placeringen af solcelleanlægget lægges fast.

 

Hos PHØNIX TAG Energi A/S projekterer, leverer og monterer vi komplette solcelleanlæg til  virksomheder og det offentlige. Vi har stor erfaring med montering af solceller på alle slags tage og vores patenterede PWP-klæbeløsning til solcellepaneler sikrer, at tagkonstruktionen ikke kompromitteres eller tager skade.

Kontakt os, hvis du ønsker kvalificeret rådgivning omkring dit næste byggeprojekt eller hvis du søger mere viden om solceller.
 

Kontakt

expand_less