Solcelleanlæg med 110 solcellepaneler til Bilhuset Poul Munk A/S

Phønix Tag Energi har monteret et solcelleanlæg med 110 solcellepaneler, som årligt er estimeret til at levere mere end 25.000 kWh.

Poul Munk Bilhus 2.Jpg
Bilhuset Poul Munk A/S

Bilhuset Poul Munk A/S i Silkeborg har fået en ny 816 kvadratmeter stor tilbygning i 2 etager, hvor Phønix Tag Energi har monteret et solcelleanlæg med 110 solcellepaneler, som årligt er estimeret til at levere mere end 25.000 kWh. Phønix Tag Århus A/S har leveret tagdækningen på bygningen, og solcellerne er monteret med det patenterede PWP montagesystem. 

Den nye tilbygning indeholder bilhusets karrosseriværksted og klargøringscenter, ligesom det indeholder det flotte showroom for bilhusets franske luksusbrand DS Automobiles. Et eksklusivt bilmærke, Poul Munk forhandler ved siden af de øvrige bilmærker Opel, Citroën og Peugeot.

For at overholde energirammen på den nye bygning havde man hos Poul Munk besluttet at der på den nye bygning skulle installeres et solcelleanlæg på taget, men i stedet for at vælge standardløsningen valgte de at investere i et større anlæg dels for at bidrage til den grønne omstilling og dels fordi de jf. indehaver Jesper Elstrøm har en kraftig formodning om at det vil være en god investering. 

Poul Munk bilhus kan konstatere el- og hybridbilerne tegner sig for en stadig større andel af det samlede bilsalg, og derfor vil behovet for ladestandere vokse tilsvarende, og dermed er det endnu mere indlysende at investere i solceller til at stå for opladningen af el-bilerne. Derudover bidrager solcelleanlægget med strøm til både karosseriværkstedet samt klargøringscenteret. 

Fremtidens bilhus ”tanker” med sol

Når en ny elbil ruller lydløst over kantstenen hos bilhuset Poul Munk i Silkeborg, er det naturligvis med fuldt opladet batteri. Og den grønne strøm er såmænd produceret på taget af bilhusets nyeste bygning, hvor 110 solcellepaneler monteret af Phønix Tag Energi fremover vil levere mere end 25.000 kWh om året.

Salget af elbiler og hybridbiler eksploderede i sidste del af 2020 og resulterede i en tredobling af salget for 2020 sammenlignet med 2019. Og tendensen fortsætter. I år forventes de opladelige biler således at udgøre en tredjedel af det samlede bilsalg.

Hos det store bilhus Poul Munk i Silkeborg var det derfor helt naturligt at tænke grønt, da man i 2020 udvidede med en 816 kvadratmeter ny bygning i to plan. Bygningen, der blev indviet i september, rummer bilhusets karrosseriværksted og klargøringscenter, ligesom det indeholder det imponerende showroom for bilhusets franske luksusbrand DS Automobiles. Et eksklusivt bilmærke, Poul Munk forhandler ved siden af Opel, Citroën og Peugeot.

”Strømforbruget udgør en stadig større del af vores samlede omkostninger, og alene ud fra en økonomisk betragtning gav det derfor god mening at tænke i solenergi, da vi planlagde det nye byggeri,” lyder det fra indehaver Jesper Elstrøm.

En ting var naturligvis energirammen, hvor et solcelleanlæg på bygningens flade tag ville gøre det enkelt at opfylde lovkravene. Men ved at projektere et større anlæg med 110 solcellepaneler kunne Jesper Elstrøm meget hurtigt få øje på yderligere to fordele.

”Jeg har en klar formodning om, at anlægget alene ud fra en driftsøkonomisk betragtning vil vise sig at være en god investering,” fortæller Jesper Elstrøm, der dog endnu ikke har tilstrækkelige tal på anlæggets strømproduktion til at kunne sætte to streger under sin formodning. Til gengæld behøver han ingen produktionstal for at sætte flueben ved den anden af de to gevinster.

”Som bilhus mener jeg helt oprigtigt, at vi har et ansvar for at bidrage til den grønne omstilling. I forhold til vores profil er der derfor en indbygget logik i at lade det voksende salg af el- og hybridbiler blive understøttet af, at vi nu selv producerer en meget stor del af den strøm, vi bruger – både på karrosseriværkstedet og i klargøringscentret og frem for alt i de tre ladestandere, der er opstillet på arealet uden for vores nye DS Store.

Fremtidens bilhus

Med det store solcelleanlæg i drift på taget af den nye bygning har Poul Munk taget et vigtigt skridt ind i en grønnere fremtid for det midtjyske bilhus. Og hos Phønix Tag Energi, som har leveret anlægget med de 110 solcellepaneler, er projektkonsulent Leo Elling Rasmussen da heller ikke i tvivl om, at vi i de kommende år vil komme til at se meget mere af den slags hos de danske bilforhandlere.

”I takt med at el- og hybridbilerne tegner sig for en stadig større andel af det samlede bilsalg, vil behovet for ladestandere vokse tilsvarende, og her får de mest fremsynede bilhuse en oplagt mulighed for at styrke den vedvarende relation til deres kunder.”

Særligt når den nye generation af lynladere ser dagens lys inden for et par år eller tre, vil det blive naturligt, at man som bilejer triller forbi sin forhandler for at få bilen ladet op på en lille halv time. ”Allerede nu er det naturligt at etablere særlige kundelounges, hvor man kan drikke en kop kaffe, læse en avis eller få lidt arbejde fra hånden i behagelige omgivelser, mens bilen bliver serviceret, så hvorfor ikke tilbyde den samme mulighed, når den bliver ladet?” siger Leo Elling Rasmussen og fastslår, at bilhusene dermed skaber en værdifuld kontakt med kunderne og kan bruge det til at understøtte deres nysalg og ikke mindst deres eftermarked. Samtidig giver løsninger som solcelleanlæg og lignende masser af godt indhold til den løbende fortælling om bilhusets bæredygtighedsindsatser.

”Sammen med Poul Munk er vi lige nu ved at kigge på en skærmløsning, så man på en interessant måde kan formidle til specielt kunder i værkstedets venteområde, hvor meget solenergi der aktuelt produceres på taganlægget,” fortæller Leo Elling Rasmussen og tilføjer, at sådan en løsning kan kombineres med andet skærmindhold, fx et nyhedsfeed, vejrudsigter og reklamer.

Helt grundlæggende er Poul Munk ifølge Leo Elling Rasmussen et lysende eksempel på en virksomhed, der gennem nogle forholdsvis enkle tilvalg bevæger sig fra snak til handling. ”Jesper Elstrøm kunne have nøjedes med at få analyseret bilhusets daglige strømforbrug og på den baggrund få dimensioneret et solcelleanlæg, der lige nøjagtig opfyldte kravene i energirammen. Men i stedet tænkte han skridtet videre og valgte en løsning, der er i tråd med den store forandring, som bilbranchen befinder sig midt i,” siger Leo Elling Rasmussen og påpeger afslutningsvis, at det midtjyske bilhus i tilgift til den grønne profil har fået en teknisk robust løsning med en ganske kort tilbagebetalingstid.

Flere tiltag på vej

Selv om Jesper Elstrøm vil evaluere effekten af sit nye solcelleanlæg i det kommende år, har han allerede nye tiltag i tankerne, når det handler om at bidrage til den grønne omstilling.

”Det betyder rigtig meget for vores grønne profil, at vi nu producerer vores egen strøm, men der er andre steder, hvor vi helt sikkert også kommer til at sætte ind,” siger han og peger særligt på forbruget af plastik. ”Helt generelt forventer jeg, at bilbranchen, herunder producenterne, i de kommende år får endnu mere fokus på at reducere brugen af plastik, blandt andet til beskyttelse af bilerne under transport. Hos Poul Munk er det under alle omstændigheder et område, hvor vi vil gøre en ekstra stor indsats.”

Referencer

Reitan 0242

Solcelleanlæg REMA 1000 højlager og returvareterminal

I udkanten af Horsens ligger et 500.000 kvadratmeter stort grønt areal med Rema 1000s hovedkontor og centrallager. Herudover har Reitan, som er den norske virksomhed bag Rema 1000, opført "Reitan Park".

Solcelleanlæg REMA 1000 højlager og returvareterminal
Sekura 1 3000

Solcelleanlæg til Sekura Cabins nye store fabriks- og administrationsbygning

Phønix Tag Energi har leveret solcelleanlæg til Sekura Cabins 17.500 kvadratmeter store fabriks- og administrationsbygning.

Sekura Cabins
Klimatorium 2

PWP solcelleløsning til Danmarks klimacenter

Danmarks internationale klimacenter, Klimatorium, der ligger ved Lemvig er et flot bygningsværk, som er tegnet af det internationalt anerkendt arkitektfirma 3XN og kåret til årets Erhvervsbyggeri i 2020.

Klimatorium
P Olesen 020 3000

Solcelleanlæg – P. Olesen

Da entreprenørvirksomheden P. Olesen A/S i 2020 valgte at investere i et solcelleanlæg, startede Phønix Tag Energi med at analysere data fra forsyningsmåleren på den aktuelle bygning.

Solcelleanlæg – P. Olesen
gartnerbyen_2

Solcelleanlæg på gartnerbyen

Phønix Tag Energi har monteret solcelleanlæg på Gartnerbyens byggefelt 1.7 - Seniorbofællesskab.

Solcelleanlæg på gartnerbyen
IBA 04NY Jonas Fotografi 3000

Avanceret solcelleanlæg til IBA Kolding

IBA Erhvervsakademi er beliggende centralt for Kolding– og rummer mere end 2.500 elever og tilbyder mere end 10 uddannelser/efteruddannelse.

IBA, Kolding
expand_less